Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Projekt MasterClass i STEM

maj 1, 2025 @ 12:30 pm - juni 20, 2027 @ 3:30 pm
Gratis

Målet med MasterClass i STEM er at give elever i 8.–9. klasse en unik mulighed for at opleve, hvad det vil sige at arbejde med naturvidenskab, teknologi, engineering og matematik – ikke blot som fag på skemaet, men som redskaber, der kan løse reelle udfordringer i deres hverdag og i fremtiden. Hermed menes at det ikke kun handler om at lære – men om at forstå, anvende og skabe gennem temaerne: Energi, teknologi, landbrug og rummet.

MasterClass i STEM bygger på tre centrale forløb, som er designet til at gøre skoleundervisningen relevant og praksisnær:

  • Energi og vedvarende energikilder – her får eleverne mulighed for at undersøge, hvordan solenergi, vind og energilagring spiller sammen, og selv eksperimentere med konkrete løsninger.
  • Teknologi med fokus på robotter og droner – elever arbejder med programmering og konstruktion af robotter, anvendelse af droner til dataindsamling, og afprøver teknologier i samarbejde med virksomheder.
  • Regenerativt og plantebaseret landbrug – her flyttes undervisningen ud af klasserummet, og eleverne arbejder med bæredygtige dyrkningsmetoder, vertikale haver og teknologiske redskaber til fødevareproduktion.
  • Teknologier i rummet – her får eleverne mulighed for at undersøge, hvordan kan vi udvikle habitater som gør det muligt for os at leve og opholde i rummet fx på Månen eller Mars. Hvis ja, hvilke teknologier eller udvikling kræver det for at kunne gøre det.

Undervisningen i MasterClass i STEM bygger på fire faser, hvor eleverne bevæger sig fra idé til virkelighed. Strukturen i undervisningen er bygget op omkring FITS-modellen – en didaktisk ramme, der guider eleverne gennem de fire faser fra forståelse til skabelse:

  1. 🔍 Fokusfasen
    Eleverne introduceres til temaet gennem en engagerende aktivitet eller case, der vækker nysgerrighed og undren. De stiller spørgsmål, undersøger deres forforståelse og sætter ord på, hvad de ønsker at finde ud af.
  2. 🧠 Undersøgelsesfasen
    I denne fase arbejder eleverne undersøgende med at indsamle data, eksperimentere og udforske mulige forklaringer. De lærer at bruge naturvidenskabelige metoder, lave hypoteser og teste deres idéer – ofte med inspiration fra virkelige problemstillinger.
  3. ⚙️ Teknologifasen
    Her omsætter eleverne deres viden til handling. De designer, bygger eller programmerer prototyper, modeller eller løsninger. Det kan fx være en energilagringsmodel, et robotdesign eller en sensorløsning til landbruget. Fokus er på at eksperimentere og bruge teknologi som et redskab til innovation.
  4. 💡 Synergifasen
    I den afsluttende fase deler eleverne deres resultater, præsenterer deres løsninger og reflekterer over, hvad de har lært. De ser sammenhænge mellem teori og praksis, og hvordan deres idéer kan bruges i en større samfundsmæssig sammenhæng – fx ved at vise deres projekter frem på SDU’s TEKEXPO.

Detaljer

Arrangør

Billetter

Nedenstående antal inkluderer billetter til denne begivenhed allerede i din indkøbsvogn. Hvis du klikker på "Hent billetter", kan du redigere eksisterende deltageroplysninger samt ændre billetantal.
MasterClass i STEM
kr0,00
Ubegrænset