MIME – Masterclass in innovation, Math & Economics
MIME er et samarbejde mellem gymnasierne i Sønderborg og Syddansk Universitet, Institut for Mekanik og Elektronik, der giver eleverne adgang til et dynamisk universitetsmiljø med dygtige undervisere, der på en inspirerende måde omsætter kompleks matematik til temaer, eleverne møder i deres hverdag
MIME er mere end blot undervisning – det er et fællesskab! Eleverne får mulighed for at sparre med ligesindede, dele deres interesse og udforske nye karriereveje. Med MIME får eleverne også en platform, hvor de kan vokse fagligt og personligt. De ser, hvordan deres matematiske evner kan bruges i forskning, på arbejdsmarkedet og til at løse virkelige problemer.
MIME-projektet blev sat i verden af House of Science, med økonomisk støtte fra Region Syddanmark, som et fælles initiativ for de lokale ungdomsuddannelser, der ikke individuelt havde ressourcer til at skabe talentforløb i matematik for dygtige og engagerede elever.