Fra klasseværelse til virkelighed med MasterClass i STEM
Projektet MasterClass i STEM er økonomisk støttet af Region Syddanmark, og løber i perioden 01.05.25 – 31.12.27 – læs mere her Projekt MasterClass i STEM
I MasterClass i STEM møder eleverne en undervisning, hvor skolefagene bringes i spil i virkelige og aktuelle problemstillinger. Projektet er udviklet for at skabe mere anvendelsesorienteret og autentisk undervisning, som styrker elevernes engagement, motivation og forståelse af STEM-fagenes relevans.
Mange elever oplever, at undervisning kan virke abstrakt og løsrevet fra deres hverdag og fremtid. Derfor arbejder MasterClass i STEM målrettet med at skabe en tydelig kobling mellem skole, uddannelse og arbejdsmarked gennem praksisnære læringsforløb.
Projektets tre hovedtemaer:
- Energi og vedvarende energikilder
- Teknologi med fokus på robotter og droner
- Regenerativt og plantebaseret landbrug
Danner grundlag for indholdet i de udviklede undervisningsforløb med det formål at koble skolens teori med praksis. En tilgang, som foregår i tæt samarbejde med lokale virksomheder, forskere og ungdomsuddannelser, som bidrager med cases, virksomhedsbesøg og rollemodeller fra virkeligheden. På den måde får eleverne indsigt i, hvordan kompetencer inden for teknologi, naturvidenskab og bæredygtighed anvendes i praksis – og hvilke uddannelses- og karriereveje der findes inden for STEM-området.
MasterClass i STEM arbejder samtidig med øget vejledning og brobygning. Eleverne møder både akademiske og praktiske uddannelsesveje som attraktive og ligeværdige muligheder, og de får mulighed for at reflektere over egne interesser, styrker og fremtidige valg.
Projektet skal være med til at udvikle fremtidens læringsmiljøer, hvor elever ikke blot lærer om verden – men også oplever, hvordan de selv kan være med til at forme den og at undervisningen ikke stopper ved klasseværelsets vægge.
Projektets primære målgruppe er udskolingselever på folkeskolerne i Sønderborg Kommune